Pilleovne

Valg af pilleovn

Markedet bugner af nyheder på pilleovne, og som kunde kan det være en sand jungle at bevæge sig ud i.


Vi har et stort udvalg af gennemprøvede ovne, alle med hver deres fordele.


Det er vigtigt at størrelsen, lydniveauet, og betjeningen af ovnen, passer til dig og dit behov. Måske er kravet en helt lydløs ovn, eller muligheden for at få varmen fordelt over to etager.

Nogle har ikke behovet for at lege ”programmør”, og ønsker måske bare en ovn med en meget simpel betjening.


Kom ind i butikken og få en snak med vores dygtige salgskonsulenter, så du kan træffe det rigtige valg.


Vi tilbyder også servicepakker til din ovn, så du er garanteret en tryg og fejlfri oplevelse af din nye ovn.

 

Installation af pilleovn

Du må gerne selv montere din pilleovn, så længe du overholder reglerne. Vi monterer også gerne din pilleovn. Når du bestiller vores montør til at klare opsætningen af din pilleovn, gennemgår vi ovnen sammen med dig. Den programmeres efter dine ønsker, og vi laver en opstart af ovnen, så du er tryg ved din nye pilleovn, når montøren kører igen.

 

Ny eller eksisterende skorsten

Mange gange kan pilleovnen monteres til en eksisterende skorsten. Vi tilbyder at gennemgå skorstenen inden opsætningen, hvis der er tvivl om skorstenens tilstand. En ny skorsten er også en mulighed. Vi forhandler og opsætter naturligvis både skorsten og pilleovn.

 

Vedligehold af pilleovn

Det er vigtigt at pilleovnen bliver serviceret korrekt.


Vi anbefaler, at ovnen får lavet et service af en servicemedarbejder, der er uddannet til netop din ovn, en gang årligt. Der renses konvektionsplader, røgmoter, konvektionsblæser, og evt. fejlkoder udlæses. Ovnen gennemgås for utætheder, og evt. nye pakninger monteres. En sådan service er din garanti for en stabil drift, og lang levetid.


Derudover er en ugentlig tømning af brændskålen og askeskuffen nok.

 

Lovkrav

En pilleovn betragtes i lovgivningen som en brændeovn, og skal derfor opsættes efter de samme gældende regler. (Læs mere under brændeovne)

 

Udvalg af pilleovne

Kig forbi butikken og se et stort udvalg af pilleovne - eller besøg producenternes hjemmeside hvor du kan se de enkelte ovne og hente yderligere oplysninger.


Kontakt os her eller på tlf. 9741 4040